mandag den 24. november 2014

Så var det tid til den første kontrol..!!!




Så var det blevet tid til den første kontrol på sygehuset..

JEG BLEV GODKENDT!

Med et vægttab på MINUS ca 14 kg siden operationen kunne det ikke være bedre...Gennemsnittet for kvinder der er opereret har et vægttab på ca 5-6 kg på den første måned!

Når jeg tænker på hvor meget tid jeg har brugt i den afdeling henover sommeren...så var det faktisk helt hyggeligt at komme ind til den dejlige søde Merete (Min diætist)
Vi kunne i fællesskab konstatere, at det jeg havde gang i var helt fantastisk!
Hun var dog ikke tilfreds med mit kcal indtag...ligger langt de fleste dage på omkring 700 kcal og det er ganske enkelt ikke godt nok...så der skal strammes op...med et blodsukker der ligger og roder nede under 3 er det simpelthen for farligt og jeg er nød til at gøre noget for at få rettet op det!
Det gør også at jeg ikke kan starte op på arbejde i denne uge som ellers planlagt, så det er i første omgang skubbet 14 dage frem og formentlig mere...men det må vi tage til den tid!
De mener det er for risikabelt at starte op når jeg ikke er mere stabil...men samtidig er de også sikre på at det nok skal rette sig ind med tiden!

Hele mit liv har jeg kæmpet med Du skal ikke gå og små spise hele tiden Mette! Men nu SKAL jeg så gå og spise "hele" tiden...eller ihvertfald minumum 6 gange om dagen og i følge sygehuset gerne 7-8 gange....den er fandme svær at vænne sig til...Men jeg kæmper videre...jeg bliver jo på et tidspunkt ligeså rutineret i at være GBér som i at være "tykke Mette"...!
Det har trods alt taget mig 31 år at lære kunsten at blive tyk...så jeg skal vist ikke klage over at jeg ikke kan finde ud af være sunde Mette efter blot 4 1/2 uge....det skal nok komme!

Er I klar over hvor svært det kan være, at være et menneske som hele sit liv har trøstet sig med lidt sødt hvis man havde lidt ondt af sig selv og så pludselig ikke kan længere..så skal man pludselig til at forholde sig til tingene og tankerne...jøsses et projekt!
Men altså det er jo sådan livet er nu og jeg kan ikke gøre andet end at fortsætte fremad...!
Det kan på de kedelige dage godt være lidt hårdt...særligt med Dennis på Nordsøen og trætte Mandags børn!
Men ak oh ve....jeg overlever sgi nok!
Mon ik....!










onsdag den 19. november 2014

4 uger som GB´er...det er helt tosset!





4 uger er der gået siden min operation og hvor faen er tiden blevet af??
Jeg har det så godt med min beslutning og tænker at jeg skulle have gjort det for længe siden...men sådan kan man altid være bagklog!
Nu er det gjort og jeg er på vej imod bedre tider....

Status efter 4 uger er et vægttab på 13,5 kg og jeg er meget godt tilfreds!
Vægten skrider ligeså fint nedad i et jævnt tempo og selvom min tålmodighed bliver sat på en væsentlig prøve så er det jo den måde der er bedst for kroppen at komme igennem denne proces...
Ville dog ønske jeg vågnede op en morgen og var blevet sund og tynd!

Det lader til at jeg endelig har fået det kloge hormon system til at overgiv sig..så den nu begynder at tage fat på det fedt der sidder og holder på det hele....det er længe ventet!

Eneste problemstilling er fortsat mit meget lave blodsukker ind imellem...har svært ved at styre det og det falder lige pludselig meget drastisk og så bliver jeg skidt tilpas...sådan rigtig skidt tilpas, men jeg tænker at det med tiden nok skal blive bedre...men det er bare ikke hensigtsmæssigt at jeg ved den mindste lidt hårdere fysiske aktivitet bliver dårlig...det begrænser mig lidt.
Ellers handler det mest om at lære at lade være med at stresse i spise situationerne her hjemme, for inden Fru W er kommet igang med sin aftensmad er resten af familien W stort set færdige med deres...det gør at jeg indimellem kommer til at "sluge" min mad og så skal jeg lige love for at jeg får ondt i maven og når man så ikke kan drikke samtidig med man spiser og derfor ikke kan skylle det ned med et glas vand...så er der ikke andet for end at danse rundt på stuegulvet med armene over hovedet, og vente på at det passerer...hvilket resulterer i at Hjalte også danser rundt med armene over hovedet imens han lystigt skråler...

HODJA FRA PJOOORT HOOOODJA FRA PJOOORT!!

Fra i dag kan jeg leve et helt almindeligt sundt liv...med helt ganske almindeligt mad...fra i dag kan jeg begynde at eksperimentere mig frem til hvad jeg kan tåle og ikke kan tåle og der er ikke længere nogle regler for hvad jeg skal og ikke skal...hvilken frihed hva...

Jeg er så fuldstændig sukker hysterisk og tør slet ikke så meget som at overveje at putte noget af det i munden....tænk hvis jeg blev syg og dårlig af det!
Så for en sukker misbruger som mig er det her projekt ligeså effektivt som antabus er for en alkoholiker...symptomerne ved sukker indtag er jo også de samme...så nej tak!
Jeg fantaserer bare løs omkring flødeskum med flødeskums sukker chokolade med overtræk af  lun karamelsovs som jeg bare kan smovse med en ske....ja det lyder måske ikke så lækkert men så skulle I se de billeder jeg har oppe i hovedet...uuihhm!
Men nå...sådan er livet og jeg er meget tilfreds med livets nye luner!

Men så er det godt at denne her er helt lovlig og smager skønt!







fredag den 14. november 2014

Chrisser feber på Matrosvænget...!




Klar til afgang i højt humør...

Jeg skal love jer for at Merle og mor stadig rider på den vildeste Christopher bølge og det vil tage os MANGE dage at lande!
Lille prinsesse Tutski var helt i ekstase...bare det at man skulle på et rigtigt spillested hvor mor plejer at drikke fadøl og så endda efter normal sengetid...med en vaskeægte popstjerne...se det i sig selv var jo vanvttigt...men da vi så ankom og så hvor mange hundred mennesker der stod udenfor og ventede og som faktisk havde sovet udenfor i soveposer for at få en rigtig god plads...ja så følte den lille prinsesse sig da først vigtig og meget stor!

Vi fik dog tiltrods for laaaaang ventetid en fantastisk god plads hvor prinsessen kunne se ham lige i øjenene...Det var helt perfekt!

Eneste detalje....Når mor sådan bliver lukket ud skal hun bruge voldsomt meget energi bare på at være sammen med så mange mennesker...så ganske kort tid inden koncerten startede, begyndte min krop at sitre...fik ubehaglige indre rystelser, kvalme og blev svimmel....FUCK tænkte jeg nu falder det skide blodsukker og vi må tage hjem...skyndte mig op i baren efter en cola zero til prinsesse tutski og tog en mundfuld og så en mere og en mere...men så ligeså stille blev det lidt bedre igen...Men ikke på noget tidspunkt optimalt..men hvad gør man når man allerede i sommers købte billetter til denne skønne aften med den dejligste Tutte...ja så mander man sig fandme op og holder ud!

Merle er så opmærksom på mig når hun kan se jeg begynder at få det skidt...så nusser hun mig lidt på ryggen og siger...

Er du okay mor? Skal jeg gøre noget? 

Hun er så omsorgsfuld den lille mus!

Men det eneste jeg kunne svare var...

Nej ved du hvad skat det skal nok gå, nu kan mor desværre ikke smide patteholderen og svinge med brysterne..så det må du jo desværre leve med skat...

PYYYHA MOR DET VAR HELDIGT!




En meget lykkelig Merle med kriller i maven på den lykkelige måde.

Sov da hun ramte puden i mors seng...
Hun er mit guld!








torsdag den 13. november 2014

Regn Regn Regn men solskin på badevægten!


Sikke det er blevet efterår på den anden side af vinduerne...det er da lige til at blive trist af...men med mit morgen resultat på badevægten kan jeg kun føle solen atter skinner på mig...
MINUS 2 kg i denne uge so far...Det er ganske fantastisk endelig at se det glide nedad igen, var for en stund ved at miste modet og tiltrods for Merle mange gange dagligt siger..
Ej hvor er det dejligt for dig du er blevet tynd mor!
Ja så har humøret var i kulkælderen den sidste uge..
Har siddet stor og mægtig i sofaen og haft røvhamrende ondt af mig selv, fordi jeg ikke bare blev tynd henover natten...Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har tænkte...

FUCK DET JEG TRØSTESPISER KRAFTEDME NU...GIV  MIG EN BØTTE NUTELLA!!

Men hovsa...det kan jeg jo for fanden ikke!
(Det er næsten det fedeste ved den er operation - man har bare ikke andre muligheder end fremad)

Jeg kæmper rigtig meget med træthed og flere aftener går jeg i seng med ungerne kl 19.00 og sover til næste morgen...Det er så voldsomt...jeg er ligeså træt som hvis jeg en Fredag eftermiddag havde været på arbejde hver eneste dag i 5 dage fra morgen til aften...
Forsøger så vidt det er muligt at komme ud hver dag og være lidt social og få noget frisk luft, men det kræver rigtig meget af mig sådan rent energimæssigt...og jeg er fuldstændig bombet når jeg kommer hjem!

Med udsigt til at skulle starte på arbejde igen om halvanden uge kan jeg næste blive helt ulykkelig...Jeg ved jeg kommer tilbage til MEGA STRESS og rigtig travle vagter...
Jeg kan slet ikke overskue at jeg skal til at finde tid til at spise min mad laaaaangsomt!
En træls tanke at vide at jeg allerede inden jeg møder er mere træt og stresset og formentlig ikke kan give mig 100%...
Men jeg må jo tage det oppefra og ned og så tage en dag af gangen og håbe at mit energi niveau er tilbage til den tid...
Kan dog have min tvivl med et kcal indtag på max 700 dagligt lige pt...
En enkelt nærkamp med kaptajn Hjalte og så er de 700 kcal sgu forbrændt!

Skal i aften nyde en hyggestund med min prinsesse...hvilket jeg på nuværende tidspunkt SLET IKKE kan overskue...men når det er sagt så glæder jeg mig til hygge med hende og alle de andre små piger der skal skrige deres lunger tomme over vidunder drengen Christopher...
Har sagt til Merle at jeg muligvis lader mig rive med at stemningen nu jeg er blevet tynd og flår min patteholder af og kaster den efter ham i kådhed....hvorefter jeg vil danse vildt og hæmningsløst omkring med flagrende bongo babser...Dennis´eneste kommentar var....

PAS NU PÅ DU IKKE RAMMER NOGEN MED DE LANGE BRYSTER!!!!

Merle syntes at jeg er verdens pinligste mor og siger Ej come on mor du er så piiiiinlig.....!!!!

Nå Nå ja ja da...jeg prøver jo bare at være sådan lidt en fræk mor....

Det er altså ikke nødvendigt hvis du spørger mig....svarer Divaen!

Ja Ja bevares da...jeg skal se om jeg kan beherske mig!

Kan I have en skøn aften alle sammen!














lørdag den 8. november 2014

Lørdags hysteri....


Jeg vil starte med at komme af med min galde....
Hvorfor fanden er det man skal stille det latterlige ur frem og tilbage to gange om året....forstår ganske enkelt ikke konceptet...Det eneste det fører med sig er trætte unger der står op inden vi andre nærmest er kommet i seng....Aaaargh!

Når det så er sagt så virker denne morgenstund egentlig til at blive en af de bedre på Matrosvænget ungerne er i harmoni og Dennis har trukket "Jeg bliver liggende under dynen lidt længere" kortet.
Merle er ovenpå efter at have "bestået" besøget ved sundhedsplejersken i går...Hvor alt inkl. højde og drøjde passede sammen som det skulle...En lettelse for moderen og for Merle en lettelse af hun kunne høre og se som hun skulle og dermed var sikker på at få det hele med når hun ser den store bagedyst på Ipaden....ja ja vi har forskellige fokuspunkter i vores lille familie...

Stilhed før storm....

Jeg har bevidst ikke vejet mig i nogle dage og så tænkte jeg "NU PRØVER JEG"...
Men der er stadig ikke sket noget...Ikke så meget som 100 gram har jeg rykket den sidste uge...
Det er så eftersigende meget almindeligt at når man går over på den almindelig mad så vil vægten stå stille eller man kan i nogle tilfælde tage på...Det havde jeg også da der var gået et par dage med fast mad...de er så røget af igen men anyway....JEG VIL FANDME VÆRE TYND NU!!!

Humøret har ikke været det bedste de seneste dage...Kæmper lidt med troen på at det nok skal gå og kiloene nok skal rasle igen på et tidspunkt...Jeg skal jo bare være taknemlig nu hvor jeg på så kort tid har tabt mere end 10 kg...men når man hele livet har kæmpet for at opnå et varigt vægttab, så skal man bearbejde sig selv meget når det står stille på vægten...
Frygten for at man tager det hele på igen er frygtlig at have og den nager mig voldsomt...
Det er svært at holde hovedet koldt og tænke fornuftigt...
Men hver dag bliver bedre...
Kæmper voldsomt med træthed...der skal ikke meget aktivitet til så er jeg træt som havde jeg været på arbejde i 8 timer...

Mit korpus befinder sig i en krisetilstand og tænker....
"Hva saaaatan er den af hvorfor fanden sulter hun mig den satan"
Så den suger alt fedt fast til kroppen og holder på det så længe det overhovedet er muligt...
Den kan fandme glemme det...Jeg nakker den indenom!

Nå jeg må løbe...Merle har lavet kardemomme mousse ud af slim og jeg er inviteret til prøvesmagning...
Kan I have en skøn Lørdag alle sammen...min skal bruges med de bedste!




tirsdag den 4. november 2014

Der er erklæret undtagelses tilstand!



Der er krise i en sådan grad på Matrosvænget at jeg overvejer at løbe væk fra mig selv....
Jeg har en virkelig alvorlig offday i dag...
Jeg har bare lyst til at æde æde æde æde æde æde æde æde....
GIV MIG MAD!!!!
Jeg startede dagen med en voldsom lyst til Mc D....Okay meget aparte...
Jeg tog min 1 dl cheasy yoghurt og slog det væk....
Formiddagshygge med den skønne Vibber pige...som ligesom jeg selv har været igennem denne omgang og i dag er det smukkeste og slanke kvinde menneske som snilt kan skrue sig ned i en gang Vila...OKAY...Motivation tænkte jeg....nogle timer med Vibber er altid fantastisk!
Indtil hun havde den "frækhed" at spise to stykker knækbrød med smørreost...
Så har det billede ligesom kørt siden...
JEG VIL OGSÅ HAVE REJEOST og IKKE light men den rigtige BUKO!
Jeg er så træt af min beslutning i dag...Det er bare en fase...så nu har jeg støvsuget og vasket gulv og skrååååålet med på meget højt musik i håbet om at glemme den der rejeost...

Det lykkes bare ikke...

Mit tykke korpus vil bare have mad mad mad mad mad mad mad mad....

Æv jeg skal kæmpe med mig selv i dag....

Pt kan jeg slet ikke se fidusen i det her projekt...

Ja Fru W er sur og tvær og sys livet er skide hamrende træls...SÅ STIK MIG DOG DEN PEPSI MAX OG EN MAD MED REJEOST!

Alt dette kommer ovenpå en aften i går hvor jeg virkelig fik ondt i maven efter at have spist aftensmad...aner ikke hvad det lige var der væltede læsset...men jeg lå på sofaen og sov da kl var 19.30...Dennis flyttede mig så ind i seng kl 20.30 og jeg sov til vækkeuret ringede kl 6.00...
Tænker at det lå for tungt i maven tiltrods for at det var blød mad og hakket kød...

JEG HAR STADIG LYST TIL DEN MAD MED REJEOST!

Men heeeeey så er der eftermiddagsguf Fru W...Vær´sa go at tage for dig!!!!




HURRA!









mandag den 3. november 2014

Mandags tanker...

 
 
 
Jeg havde i går en helt fantastisk følelse i min mave...
 
MÆTHED
 
Nu har jeg gået rundt i en tilstand af ikke at føle noget som helst hverken mæthed eller sult.
Jeg valgte til trods for at det er lidt tidligt i processen at gå over til blød mad fremfor den flydende som det ellers er mig anbefalet fra SVS...
Men jeg var ved at dø og bare tanken om skyr gav mig kvalme og da jeg har læst en del inden min operation på en hjemmeside fra Mølholm ( Privat hospital i Vejle ) som har rigtig meget erfaring i forhold til GB patienter og da de kun anbefaler flydende kost i 1 uge...
Tænkte jeg...
Ja jeg er jo ikke datter af far Hønse for ingenting og han ville nok have gjort det samme..
Så jeg startede på 11 dagen ud med at spise en lille bitte kartoffel og en lille klat millionbøf lavet på magert oksekød og bouillon....
 
DET SMAGTE SÅ ENGLENE SANG!
 
Derfra har jeg taget den meget stille og roligt med den bløde mad...for hvad er blød mad???
I følge eksperterne ALT der kan tygges til grød...
 
En fiskefrikadelle er bare ikke lækker når den er tygget helt til grød men det er en vane sag og jeg er nød til at lære at sådan er livet bare nu!
 
Tilbage til mætheden...
 
I aftes fik jeg igen en lille kartoffel og så en lækker fiskefrikadelle...
Pludselig sagde det BUM i min mave på den overfyldte måde og så var jeg mæt, sådan rigtig 2 portioner julemad og dertil hørende risalamande mæt...
Forskellen var bare at jeg blev mæt efter en halv fiskedelle og en lille kartoffel!
 
SE DER VAR JEG GLAD!
 
Det psykologiske spil i alt det her er den største og hårdeste faktor at være oppe imod.
 
Følelsen af mæthed har været en tilstand for mig de sidste mange år som jeg konstant har befundet mig i...jeg har aldrig rigtig ladet mig selv være veltilpas...altid lige over grænsen for hvad der var behageligt...så da jeg følte den der pludselige fornemmelse af overmæthed igen kunne jeg pludselig kende min krop og jeg følte mig sgu helt hjemme i mig selv.
 
Det kan undre mig hvorfor jeg igennem så mange år bare har levet med at være konstant utilpas
men det bliver jo også hverdag på en eller anden måde og det bliver jo bare sådan livet er.
Men ikke længere.....!
 
Jeg er SÅ glad for min beslutning.
Ja egentlig vil jeg sige at jeg er lykkelig for at jeg endelig fik mine skyklapper af og så verden fra en ny vinkel....nemlig fra den vinkel hvor der reelt er en mulighed for at jeg kan få et sundt liv og være et sundt forbillede for mine børn.
 
Som Merle så fint siger....
 
"Ej mor jeg glæder mig helt vildt til du bliver tynd for så kan du tage sædet længere frem i bilen når vi kører...så kan far stadig se for din krop og jeg kan have mine fødder bag sædet!"
 
Nåååårh ja det er da de små ting i hverdagen der tæller i det store billede....
 
 
 

onsdag den 29. oktober 2014

Status efter 1 uge!


På mirakuløs vis har jeg nu overlevet første uge i mit nye liv som GB´er..
Det er egentlig gået over alt forventning.

Jeg er efter en uge på flydende kost ved at kaste op bare ved tanken om drikke skyr og protein drik og variationen imellem karrysuppe og tomatsuppe er også ligesom ved at være liiidt for trivielt..
Men når det så er sagt ja så må jeg jo bare konstatere at det virker....!



Sådan starter hver eneste morgen - fantaserer om havregrød

 Vægt status efter første uge....

MINUS 8,5 kg!

SÅDAN DER!

Det er helt urealistisk og jeg stepper op og ned af vægten fordi jeg ikke kan forstå at det virkelig kan passe at jeg har tabt mig sådan helt i virkeligheden.
Men nu har jeg så besluttet at veje dagen bliver om Onsdagen så jeg uge for uge kan se hvordan det skrider fremad...

Med hønserøvs mund fordi det ser smart ud ser jeg sådan set meget frisk ud af en "ny opereret"



Jeg kan jo allerede nu passe bukser jeg ikke har kunne passe i 100 år...
 Det er så vildt og jeg er allerede nu gået i tænkeboks på hvad min lille treat skal være når jeg kommer ned på et tocifret tal på vægten... 
Normalt ville jeg sgu fejre det med en otehello lagkage når jeg opnår så voldsomme resultater meeeen jeg tror sgu jeg vil flotte mig og købe noget lidt større denne gang...
Muligvis den danefæ jakke jeg har drømt om i så lang tid efterhånden.

Men nå hvorom alting er så bliver jeg mindre dag for dag og jeg er stadig meget glad for min beslutning.
Mine abstinenser er blevet bedre og det er nu langt fra hver dag jeg føler jeg bør trøste mig med MAD!
Men hey Fru W du har sat dig selv i skat mat og kan ikke gøre fra eller til såååå tjaaaa...
Tør´ øjenene og tag dig sammen!

 

 

søndag den 26. oktober 2014

Så er vi på den anden side...!


Så folkens...

Så er vi på den anden side af operationen som jeg da lige skal love for jeg havde frygtet...
Men jeg sov sgu fra det hele så piece of cake...
Det tænker jeg ikke at den søde sygeplejerske på opvågningen tænkte da Fru W ankom!

Jeg er ikke kendt for at lide i stilhed...generelt er jeg bare en kvinde der fylder meget i rummet på alle tænkelige måder...det var også tilfældet på opvågningen....

Tilbage til starten på dagen...
Min skønne veninde Vibeke kom og hentede mit skælvende jeg klokken MEGET tidlig...
Jeg tror egentlig ikke at jeg på det tidspunkt var sådan helt klar over hvad det lige var jeg var gået ind til denne mørke kolde Oktober morgen.
Ankomst på afdelingen og møde med den med patient jeg vidste jeg skulle opereres sammen med og så faldt der ligesom en ro på nerverne...

Lige indtil..

Jeg efterlod Vibeke i tårer på afdelingen, den kære kvinde var så lykkelig over min fremtid at hun måtte græde...Jeg delte på INGEN måde hendes glæde!

Der sad jeg så og svingede med benene udover kanten på sengen midt på OP gangen og tænkte..

F*U*C*K

Narkosesygeplejersken kom ud og hilste på og det eneste jeg tænkte var, jeg dropper det!
Hun var så på ingen måder enig med mig og jeg overgav mig til hende og den søde narkoselæge Frank...ja han var en meget rolig mand den kære Frank, så jeg tænkte..

 "Hey han kan sgu da bare det der ham dersens Frank...det kører derudaf det her"

1 2 3 

Op på lejet med mig og så gik jeg for alvor i panik...

"GUD KAN DE OVERHOVEDET BEDØVE EN SÅ TYK SOM MIG"

"HVAD HVIS JEG ALDRIG VÅGNER IGEN"

"FUCK NU ER DET NU"

"HJÆÆÆÆLP MIG UD HERFRA"

"AV FOR FANDEN FRANK DET GJORDE SATME NAS DET DER"

"WOOOOW JEG ER SKÆV"

"GO NAT OG TAK FOR DENNE GANG"

Det næste jeg husker er at jeg mildest talt kravler rundt i min seng på opvågningen imens jeg brøler som en vild løve i brunst...

"AARRRRÅÅH AAARRRÅÅÅH"
"NU SYS JEG FAKTISK GODT I KUNNE SE AT KOMME IGANG MED DEN OP"
"AAAARRÅÅH"
"JEG SKAL KASTE OP ÅÅÅÅH JEG KASTER OP NU"

B*A*N*G

Hovedet smasket ned i brækbakken og så kom svedturen som var jeg på vej i den hårdeste fase af overgangsalderen....
Imens jeg fortsat brøler som en gal løve MEGET HØJT begynder jeg nu at flå mit tøj af..
Sygeplejersken forsøger at dæmpe mig og forklare mig at jeg altså ikke kan ligge der uden tøj da der jo er mange andre patienter i afdelingen...
På det tidspunkt i min morfin/narkose rus jeg er for at sige det mildt PISSE LIGEGLAD med blufærdighed og med patienter...
Det lykkes hende dog med en voldsom snilde at få tilkaldt Frank og få mig bloppet ud på endnu mere morfin..Det næste jeg husker er at jeg forsøger at sidde på sengekanten men også dette ender med et ansigt smasket ned i en brækbakke og så tilbage på afdelingen med Fru W.

Derfra husker jeg fortsat kun dagen i brudstykker og mine første gæster kan jeg kun svagt erindre..men jeg er meget taknemlig for deres besøg og omsorg...

Jeg sov og sov og sov hele dagen lang...
Hvilket resulterede i at jeg da natten kom gik og gik og gik...
Jeg havde ondt i hele kroppen af luft og ja AV!

Dagen derpå var ikke meget bedre...
Torsdag nåede jeg at tænke mange gange...

"FUCK JEG HADER MIN LORTE BESLUTNING"

Men jeg kom hjem og Merle græd som pisket...

"MOR JEG TROEDE DU VAR TYND OG FRISK"

Øøøh nej lille skat...

Mor er tyk og træt!

MEGET TYK OG TRÆT!

Men BOM Fredag morgen var narkosen og morfinen ude af mit system og jeg var flyvende.
Havde det godt og var ude og få luft og så havde jeg mod på mit nye liv.

Der gik det for alvor op for mig at der er en kæmpe forskel på at føle sult og på at have lyst.

Jeg havde lyst til pizza, slik og pepperoni..

Det er jo skørt!

Men når man som jeg er vant til at have følelsen af at være overmæt døgnet rundt, så føler man et kæmpe tomrum når man bare føler INGENTING...
Jeg var ikke sulten og jeg var ikke proppet jeg var bare veltilpas!

Hmmm.....

Men mit misbrug SKREG på et fix!

Det er ikke blevet mindre weekenden over...
Men jeg tror på det er en fase jeg skal igennem og jeg ved at det bliver fantastisk!

Så vil jeg bare lige indskyde en bemærkning her på falderebet 

MINUS 6 KG SIDEN ONSDAG!

Ja så er det sagt,....!

lørdag den 18. oktober 2014

Når den ene er længere end den anden....

 
 
Det er ganske klart for enhver at når man har været...lad os bare kalde det erotisk buttet i så mange år som jeg har....så former kroppen sig ligesom efter det...eller rettere den bliver ligesom "længere" med tiden...Du kan måske ikke lige se det for dig....
 
Okay hør her...
 
Jeg har læst flere af de der "Se hvor trist og tyk jeg var engang" artikler i diverse ugeblade..
Forstår ikke hvorfor folk altid skal vælge det billede hvor de lige er væltet ud af sengen og endnu ikke har fået hejst pattøjet op i acceptabel højde, som før billede?
Forstår det simpelthen ikke...men nå man må jo give dem kredit for at prøve at være den absolut mest triste i velour og leverpostejs overtræk!
At de så efterfølgende ALTID ender med en "FRISK" frisure i en rap kort klip...ja det forstår jeg sgu hellere ikke helt konceptet i, men nå det skal jeg jo ikke blande mig i.
 
Nu til sagen....Dennis mente at det var en nødvendighed at lave sådan nogle før billeder...tildeles er jeg da enig det er jeg da...men da han tilførte detaljen...
 
"Skat vi gør det sgu natural"
 
Der må jeg sige at jeg tænkte...aaaarrrrrj!
Iført min allerhelligste hjemmedragt alligevel...
Han insisterede og ja jeg overgav mig til hans små perverterede ideer og smed kludene...
 
Der stod jeg så...som gud har skabt mig til frit skue for alle hundeejere på stisystemet bag hækken og flashede hver en hud lap på min knap så flatterende krop.
Tjaaaa tænkte jeg...hvis jeg stritter lidt med forpartiet så bliver det nok mere interessant for dem der måtte være ude at lufte vovse på denne tid af døgnet....
 
Dennis klipsede løs og sys baaaaaare det var et godt resultat....
 
"Dem bliver vi sgu glade for vi tog skat"
 
Sys dog det ville være på sin plads hvis jeg godkendte dem...
 
JØSSES KRISTUS!!!!
 
Hvor mange mennesker på min størrelse har nogensinde taget billeder af sig selv ganske natural og efterfølgende valgt at nærstudere dem??????
Ja nu har jeg og jeg må sige jeg var i chok...
 
MIN ENE BABS ER MINIMUM 20 CM LÆNGERE END DEN ANDEN!!!!
 
Hvad gir´ I....
 
Det har jeg ved gud aldrig bemærket...
Jeg måtte da lige sætte mig ned og sunde mig...
De satans unger tænkte jeg ved mig selv...De kunne satme godt have bappet lige meget på dem begge
Dennis mener så ikke at det har noget som helst med det at gøre!
Jeg vælger at blive i den tro og begynde at spare op til et nyt sæt!
Nu er det næsten som om jeg kan mærke det tynger mere i den ene side af kroppen end den anden...
 
Var jeg ikke blevet opmærksom på at det her ikke gik i længden ja så blev jeg det da der....!
 
God Lørdag!
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


fredag den 17. oktober 2014

Store forandring på vej!!

 
 
Velkommen tilbage venner...!
 
Der venter noget stort forude....mit liv har taget eller tager en drastisk ændring om ikke ret længe og jeg er mere klar end nogensinde før....!!
 
 
For at starte helt ved begyndelsen....
 
Til læsere som ikke tidligere har været omkring min lille hygge blog, så forsøgte jeg for nogle år siden at gå fra hval til sæl...altså jeg smed omkring 30 kg på egen hånd...Sådan bum!
Der skete bare uheldigvis det for mig...som sker for alle mennesker med et massivt misbrug af den ene eller den anden slags...i mit tilfælde et massivt sukkermisbrug...at da livet blev lidt hårdt og hverdagen overtog magten, så røg jeg tilbage i mit misbrug....altså jeg tog næsten alle 30 kg på igen....
Dog ikke helt...nåede at tage de 27 kg på igen inden jeg stoppede op og tog en stor beslutning
 
En Januar aften i år blev min højt elskede far alvorligt syg og kom på intensiv...vi vidste på det tidspunkt ikke om han ville overleve..
Min far har igennem mange år haft diabetes og har i den forbindelse fået rigtig dårlige nyrer...
Min far kom i dialyse og kom sig heldigvis rigtig godt med tiden...
Nu er han fast i dialyse 3 gange om ugen har på egen hånd tabt sig 40 kg og har det bedre end han har haft det i mange år...
 
Men dette var for mig et wakeup call...
 
Jeg blev pludselig mindet om hvor vigtigt livet er for mig...
Hvor ulykkelig min familie ville være hvis jeg en dag blevet revet herfra fordi jeg ikke stoppede op i tide og tog mig selv og mit liv alvorligt!
 
Jeg har truffet nogle rigtig dumme valg igennem livet JA!
Jeg har trøstet mig med mad....JA!
Jeg har igennem mange år haft et misbrug af sukker....JA!
Fortryder jeg det....JA!
Er jeg klar til at ændre det.....JA!
Har jeg bevist at jeg kan selv....JA!
Ved jeg hvad der skal til....JA!
Har jeg brug for hjælp....JA!
 
Godt så langt så godt....!
 
Kan jeg holde et varigt vægttab på den lange bane....NEJ!
 
Derfor har jeg taget en stor beslutning som får store konsekvenser for mig selv og min familie resten af mit liv...
 
Jeg er på vej til at blive en af de dersens GB´er...
Hvad søren er en GB´er....?
Jo ser I...
En Gastric Bypass patient!
 
Jeg skal på Onsdag have en Gastric Bypass operation..
En beslutning jeg ALDRIG troede jeg ville ende med at tage....
Men som jeg skrev tidligere er dette min eneste vej ud af mit misbrug!
 
Jeg tog beslutningen i kølvandet på min fars indlæggelse...summede rundt om den i længe - egentlig også før min far blev syg, men absolut ikke en beslutning jeg var klar til at tage...
Gik til min egen læge lige før påske og så startede processen...
"Du skal tabe dig 8% af din nuværende vægt"..
 
WOW tænkte jeg....12,4 kg...det klarer jeg sgu aldrig...
 
Men det gjorde jeg og mere til...
Nu har jeg tabt 14,5 kg og er klar til operation.
 
Jer som har læst med tidligere ved jeg har haft en meget klar holdning til denne slags operationer og jeg er som bekendt meget klar i spyttet omkring mine holdninger til tingene og min holdning til GB operationer var ikke en undtagelse!
Men man har for faen vel lov til at ændre mening...
Man kan vel i livet opleve nogle ting der gør at man bliver nød til at se livet fra en anden vinkel...?
Hvem skal egentlig også gøre sig til dommer for de valg jeg træffer i mit liv?
Øøøøh mig bekendt...INGEN ANDRE END MIG SELV!
 
Når det er sagt, så er jeg stort set kun blevet mødt med positivitet og glade tilkendegivelser!
 
Mange af de GB folk jeg har talt med skammer sig over deres beslutning og synes at det er lidt flovt...
Det ser jeg så absolut ingen grund til!
Jeg har derimod den holdning at kan jeg via min blog og ved at stå ved det valg jeg har taget være med til at motivere og belyse den her mulighed for andre, som mig selv - der igennem mange år har truffet forkerte valg...så gør jeg det med glæde!
 
Kommer jeg nogensinde til at gøre mig til dommer for andre overvægtige...NEJ!
Hvert menneske skal være klar til at lave de forandringer der skal til for at de får en sundere liv...
At vi ikke alle sammen når dertil på samme tid...tjaaa...det vel helt okay er det ik?
Forstår jeg dem som ikke er der....JA!
Var min far ikke blevet syg....havde jeg så truffet denne beslutning? Formentlig ikke...
Men livet ville at det var sådan det var og det har jeg valgt at bruge konstruktivt!
 
Så kære venner.....Nu er jeg tilbage og denne gang kommer I til at følge mit forløb tæt!
Jeg vil dele hver en lille ting med jer og I kan godt begynde at glæde jer...
 
FRU W ER TILBAGE!
 
FOR TYK TIL VILA......TJAAAAA IKKE RET MEGET LÆNGERE!
 
 
 
 


mandag den 17. marts 2014

I er ikke glemt...blot nedprioteret for en stund!

 
 
Jeg har hverken glemt jer eller min proces...
Men den seneste tid har stået i fødselsdags kaos og hygge med de bedste tøser...
 
Fik ikke blogget vejedag i sidste uge men der var der røget 900g og denne uge har jeg bevidst valgt at springe vejedagen over efter en weekend med lidt for meget alkohol og TUNGT mad..
 
Magter ikke at se realiteterne i øjne på denne solskins Mandag!
 
Jeg knokler på den kommende uge og vender tilbage med fantastiske resultater på Lørdag!
 

Hvilken form for motion skal jeg banke gang i ????
 
Kom med nogle forslag...
 
Mit små kvabsede korpus skal kunne holde til det uden at jeg får ondt på den usunde måde og mine knæ skal kunne følge med....
 
Jeg overvejer Aqua zumba...
 
Sådan en flok lettere overvægtige kvinder der danser rundt i det store bassin i svømmestadion..
Det tager "bølgebad" til et helt nyt niveau...
Men vi kommer ikke uden om at den bedste måde at få mig til at bevæge mig i et tempo der udfordre mine deller er ved at hamre op for noget godt musik og så derudaf med 180 i timen!
 
Vi har haft den vildeste weekenden i familien W
Så vild en weekend at jeg gik i seng på samme tid som ungerne i aftes!
 
Rasmus Seebach
MGP
6 års fødselsdag
 
Det er en af de der weekender der er ovre inden de overhovedet får begyndt!
 
Men det har været en skøøøøn en af slagsen!
 
 
Åååh Sjuuuus!

 
Veninder, mad og hygge...livet er skønt!

 
Små kolde....we love it!

 
Sug for silvan suuuug Ditte

 
Verdens dejligste Lille Laila!

 

 

 
Lebbelove når det er bedst!

 
MGP 2014 KOM AN!

 
Mega sild klar til modtage gæster!

 
Bedste veninder når det er bedst!

 
H.Y.G.G.E

 
Vi huskede at stemme!

 
Mon den rigtige vinder???
(Tøserne var ikke heeeelt tilfredse men når man er høj på sukker kan ALT godkendes)
 
 
 
Vi skrives ved senere på ugen...
 
Jeg er tilbage ved hverdagens sunde kost og det er slut med fest og ballade for denne gang!
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


mandag den 3. marts 2014

HiP HiP HuRrA...På ALLE mÅdEr + STORE VEJEDAG!

 
 
HipHip Hurra....Jeg har fødselsdag!!
 
Er på alle måder den lykkeligste kvinde i dag...
Har brugt dagen med dem jeg elsker allermest...
Startede dagen med min fantastiske familie...Hvor Hjalte på 3 år umiddelbart var den eneste der havde husket at det var min dag i dag...
MEN PYYT!
 
Derefter på tur med den dejligste mor i verden...
Efterfulgt af en lækker lækker frokost med den bedste veninde i verden..
Eftermiddagen er brugt med min dejlige mand, skønne unger og forældre..
Alt i alt en fantastisk fødselsdag!
 
Jeg besluttede at når man har fødselsdag så må man gerne spise groft brød og det gjorde jeg så...
 
 

 
Det smagte virkelig lækkert og selskabet var i verdensklasse..
 
Men nå nu til den mere alvorlige del af indlægget...
 
UGENS VÆGTTAB....
 
Vægten sagde til morgen...
 
MINUS 1,7 kg...
 
Hvilket gør at vi nu er oppe på et samlet vægttab på knap 7 kg i denne omgang!
Jeg er godt tilfreds med processen og resultatet..
 
Jeg kan mærke det på mit tøj og det giver et boost på motivationen...
 
Jeg har dog valgt at tage en beslutning...
 
Sidst jeg kørte på med mit projekt, havde jeg som I ved en ugentlig cheat day...
Det fungerede rigtig fint for mig...det gjorde at jeg holdte hovedet koldt i løbet af ugen og at der aldrig rigtig blev det der lala det går jo nok...
Jeg holdte 100% fokus ugens andre 6 dage og havde så Lørdag lov til at gøre det ekstra som gjorde at det var holdbart...
Det har jeg valgt at indfører igen fra denne uge...
Jeg ved godt at det ikke er en del af Anne Bech´s principper men jeg tror på det handler om at finde den rigtige måde for sig selv..
Det fungerer for mig med en cheat day og det er vel det der er vigtigst for mig!
 
Jeg har en Rasmus Seebach koncert om 14 dage og jeg VIL have tabt mig 2,5 kg inden da...
Så er jeg under en magisk grænse for mig selv og det er vigtigt for mig at nå inden den aften!
 
Rasmus Flyvøre skulle jo gerne bemærke min erotisk buttede og labre bodyliouses figur den aften!
 
 
Fødselsdagsmiddagen står på lækre bønne fritter og kylling med dertil hørende salat...
Bedre fødselsdagsmiddag findes ikke (I hvert fald ikke lige i dag)
 
Tak fordi I læser med...
Jeg elsker at checke ind og se hvor mange skønne læsere og supportere der har kigget med siden sidst
I gør det værd at kæmpe videre....!
 
TAK!
 
 
 


mandag den 24. februar 2014

Store vejedag på en højhellig Mandag...

 
 
Vi bevæger os ind i uge 4 af projektet og jeg er blevet MEGA fan af bønner!
 
Vægten sagde efter 3 ugers kamp...
 
MINUS 1,3 kg på den forgangne uge...
Jeg er godt tilfreds...
 
Mentalt skal jeg have et boost i aften med et godt foredrag om motivation med Lars Christiansen..
Det skal nok lige rykke lidt ekstra mentalt ved mig..
Oveni har jeg fornøjelsen af min skønne kollega Birgitte´s selskab og det glæder jeg mig til!
 
Jeg kæmper den lede kamp de dage jeg er på arbejde...
Jeg sørger for at planlægge mine måltider og altid have en snack med i tasken og aftensmad med hjemmefra...men alligevel er det svært for mig at holde mig fra kagedåsen hen på de sene aftentimer..
 
Min erotisk buttede krop skriger på kage, når den ved at det står lige der inde bag skabslågen..
 
 
 
 
SÅ HOLD DOG OP MED AT MODARBEJDE MIG NÅR JEG ER IGANG MED ET PROJEKT!
 
Det er da utroligt at det lille center i min hjerne på ingen måde samarbejder med resten af hjernen og kroppen...så fedt at kæmpe en kamp time efter time og så bliver den satme ved med at arbejde i modsatte retning!
Det er da lige til at få lange bongo babser af eller rettere LÆNGERE....
 
Men jeg giver ikke op...
 
På et eller andet tidspunkt lykkes det mig da nok at vinde over den skide del af min mentalitet som er så vanvittigt afhængig af det sukkerfiks...
Det værste er at jeg ikke engang er sukker syg efter sukker...FYSISK..
Men mentalt Jesus Kristus jeg bliver vanvittig!
 
Bønner....WOW....Bønner på panden med masser af chili og hvidløg...
Det er bedre en chips...
Hold op det smager så englene synger...
 
Forår i luften jeg bliver helt høj af det...
Solskin og fuglefløjt er med til at oppe min lyst til at kæmpe videre!
 
 
 
 
 
 
 
 
 

onsdag den 19. februar 2014

Vi kører på 3 uge...Det er ikke så sjovt med kål længere!

 
 
KÅL!
SPIDSKÅL!
HVIDKÅL!
RØDKÅL!
 
KÅL!
 
 
Jeg har aldrig i mit liv spist så meget kål på alverdens forskellige måder...
Det er helt vildt altså..
Har dog fået øjnene op for hvor lækkert helt frisk spidskål kan smage med det rette tilbehør...
 
Men min erotisk buttede krop føler sig ikke længere så underholdt af alle de grønsager og kød og INGEN brød....
Det er benhårdt arbejde og jeg kan godt mærke at jeg efterhånden er nået et punkt hvor jeg ikke kører på den der iiiiih det er da så spændende det hele...
 
Det lød en anelse negavtivt og opgivende...
Det var bestemt ikke ment sådan...
Blot et faktum at min livsstil nu er gået ind i fasen..
 
"BENHÅRDT ARBEJDE"
 
Jeg har mega blod på tanden!
 
Jeg klør på og med alle de arrangementer vi har i foråret af fødselsdage og konfirmationer så er det bare op på hesten og derud af med 180 i timen...
Skulle meget gerne kunne passe den model smart buksedragt jeg har forelsket mig i...
 
Jeg har et lille opstød til den ellers så skønne Anne Bech...
Jeg sys at det hele bliver meget ensformigt hvis jeg skal følge hendes madplan..
Men det skriver hun også selv i bogen på et tidspunkt...
At de dampede grønsager ikke bliver ved med at være så festlige..
 
Men jeg hænger i...
Jeg har fået det meget bedre med min krop, energi niveau, almen og alt muligt andet!
 
ALT I ALT...
En mega positiv oplevelse so far...
 
 
 
 

søndag den 16. februar 2014

Ugens vejedag....en tam omgang!

 
Store vejedag....
 
Jeg har intet tabt ikke så meget som 1 gram...
 
Men derimod siger målebåndet minus 1 cm om livet...
Fint fint..
 
Vi har som bekendt holdt vinterferie hele familien og det har været en skøn og meget sund uge...
Der har stort set ikke været nogen form for slinger i valsen og det til trods for at naturen vælger spille min kvindekrop et liste pus....
 
Så la da vær´...
 
 
Jeg er midt i en vigtig proces og jeg har ærlig talt ikke tid til at være kvinde på den måde lige nu..!
 
Jeg har sågar været ude at spise frokost med min mand...
Der stod den på salat, kylling og ISVAND!
 
Så det er ikke pga manglende indsats...
 
Men nå jeg kæmper videre og regner kraftigt med vildere resultater næste Søndag...
 
Kort og kontant indlæg...men jeg har ikke JubiJubel hatten på her til morgen.
 
 
 
 
 
 


torsdag den 13. februar 2014

Vinterferie og Anne Bech....

 
Vi holder i den grad vinterferie på den SUNDE måde...
 
Vi ville som oftes have hygget os med hjemmebag og spil og hygge indenfor hvis det var koldt og blæsende...men i år er det helt anderledes vi trodser det kolde vintervejr og drager ud i det blå når vi kan og det er skønt og koldt!
 
 
 
Madpakker i det fri kan ikke slå os ud....Højt humør og hygge!
 
 
 

 
 
Det er som om Hjalte ikke er helt med på beatet efter en lun lur i bilen!
 

 
Man kan vel ikke gøre for at man er lækker????

 
 
 

 
 
Jo Jo den er god nok vi havde medbragt de sunde varer!
 
 
 
I dag står den på legeland for ungerne sammen med bedstemor men det er også aktivt og skønt at røre sig på den måde og samtidig have det skægt med ynglings fætrene...
Jeg er ikke "velkommen" så jeg bliver hjemme og laver mine hjemmeøvelser i stedet og Dennis er til eksamen....Så der er dømt HYGGE til mig selv!
 
Det er de dage jeg ELSKER allermest, det er dem der gør mig klar til at være verdens bedste mor og kone....fordi jeg får ladet alle mine batterier op med FRED OG RO og kvalitetstid!
 
Jeg har været på vægten til morgen og er meget skuffet over resultatet so far i denne uge...
Jeg følger virkelig planen og bogen og der sker ikke så meget på vægten, men der er jo "længe" til Søndag så vi må vente at se...
 
Tror måske også naturen spiller lidt ind på min kvindekrop....!?!?!
 
Dennis kan ikke holde fokus på  projektet han er konstant sulten og træt...tror ikke han får nok energi til hans store lækre mande krop..
Så i går gik han amok i rugbrød...
Ikke en del af planen men han havde hårdt brug for energi til at klare dagens prøve!
Så ingen løftede pegefingre herfra...
Alle os der kender Dennis ved at han kan gennemfører ALT hvad han går 100% ind for...
Han er mega sej hvad det angår og pt er der bare andet der er vigtigere for ham og det er også okay..
 
Det er jo ikke fordi han ligefrem er helbredsmæssig uforsvarlig at have gående rundt i det danske land, tværtimod Mr Marathon!
 
Det har dog indtil videre været en drøj uge...men ikke mere end jeg har kunne skyde det væk mentalt hvilket er store store fremskridt for mig!
Det er 100% mentalt jeg skal klare mig igennem det her og alle små skridt på vejen er en kæmpe sejr!
 
 
 
 
 
 
 


mandag den 10. februar 2014

Sukker Sukker Sukker.....SUK!

 
 
 
 
 
 
Jeg må have sukker sukker sukker sukker sukker sukker sukker sukker...
 
Jeg har mødt min første mur i denne omgang...
Jeg er så lækker sulten fordi jeg så sådan et lækkert billed af en fastelavnsbolle med creme..
 
Så la´ da vær´....
 
Åååhaa da...men selvfølgelig kunne det ikke gå så legende let hele vejen..
 
Kom så i tanke om at jeg manglede at få mine snacks i dag og det er nok i virkeligheden det der er gået galt! og så den der fantastiske hjemmebagte fastelavnsbolle...!
 
 
Vinterferien står for døren og vi har masser af planer..
Merle har brugt hele dagen på at lege med veninden Alma fra børnehaven og den stod på en lang frisk gåtur til trods for det noget dårlige vejr...
I morgen tager vi på fiskeri museet med fætter Mikkel og Emil..
 
Dog skal Merle lige stå sin "Jeg er snart 6 år og mega sej test" først...hun skal på sygehuset og have taget blodprøver...det er vinterferiens STØRSTE og VILDESTE projekt!
Men jeg er sikker på at hun klare det bravour!
 
 
 
ÅH GUD DOG JEG HAR LYST TIL NOGET LÆKKERT!
 
Men jeg sutter videre i min skyr snack i stedet...det er egentlig også meget lækkert...hvis jeg lukker øjnene tror jeg næsten selv på at det er en ny form for softice!?