Mandags tanker...

 

 

 

Jeg havde i går en helt fantastisk følelse i min mave...

 

MÆTHED

 

Nu har jeg gået rundt i en tilstand af ikke at føle noget som helst hverken mæthed eller sult.

Jeg valgte til trods for at det er lidt tidligt i processen at gå over til blød mad fremfor den flydende som det ellers er mig anbefalet fra SVS...

Men jeg var ved at dø og bare tanken om skyr gav mig kvalme og da jeg har læst en del inden min operation på en hjemmeside fra Mølholm ( Privat hospital i Vejle ) som har rigtig meget erfaring i forhold til GB patienter og da de kun anbefaler flydende kost i 1 uge...

Tænkte jeg...

Ja jeg er jo ikke datter af far Hønse for ingenting og han ville nok have gjort det samme..

Så jeg startede på 11 dagen ud med at spise en lille bitte kartoffel og en lille klat millionbøf lavet på magert oksekød og bouillon....

 

DET SMAGTE SÅ ENGLENE SANG!

 

Derfra har jeg taget den meget stille og roligt med den bløde mad...for hvad er blød mad???

I følge eksperterne ALT der kan tygges til grød...

 

En fiskefrikadelle er bare ikke lækker når den er tygget helt til grød men det er en vane sag og jeg er nød til at lære at sådan er livet bare nu!

 

Tilbage til mætheden...

 

I aftes fik jeg igen en lille kartoffel og så en lækker fiskefrikadelle...

Pludselig sagde det BUM i min mave på den overfyldte måde og så var jeg mæt, sådan rigtig 2 portioner julemad og dertil hørende risalamande mæt...

Forskellen var bare at jeg blev mæt efter en halv fiskedelle og en lille kartoffel!

 

SE DER VAR JEG GLAD!

 

Det psykologiske spil i alt det her er den største og hårdeste faktor at være oppe imod.

 

Følelsen af mæthed har været en tilstand for mig de sidste mange år som jeg konstant har befundet mig i...jeg har aldrig rigtig ladet mig selv være veltilpas...altid lige over grænsen for hvad der var behageligt...så da jeg følte den der pludselige fornemmelse af overmæthed igen kunne jeg pludselig kende min krop og jeg følte mig sgu helt hjemme i mig selv.

 

Det kan undre mig hvorfor jeg igennem så mange år bare har levet med at være konstant utilpas

men det bliver jo også hverdag på en eller anden måde og det bliver jo bare sådan livet er.

Men ikke længere.....!

 

Jeg er SÅ glad for min beslutning.

Ja egentlig vil jeg sige at jeg er lykkelig for at jeg endelig fik mine skyklapper af og så verden fra en ny vinkel....nemlig fra den vinkel hvor der reelt er en mulighed for at jeg kan få et sundt liv og være et sundt forbillede for mine børn.

 

Som Merle så fint siger....

 

"Ej mor jeg glæder mig helt vildt til du bliver tynd for så kan du tage sædet længere frem i bilen når vi kører...så kan far stadig se for din krop og jeg kan have mine fødder bag sædet!"

 

Nåååårh ja det er da de små ting i hverdagen der tæller i det store billede....