mandag den 19. november 2012

Min helt egen stenaldermand er den BeDsTe!!


Jeg har i disse dage en million tanker der suser rundt omkring i mit hoved...

Er jeg der i livet hvor jeg ønsker at være i en alder af snart 30...
Ja ligeved og næsten....

Livet former sig ikke altid som man lige havde planlagt det...
Da jeg mødte min mand for snart 6 år siden...havde jeg ikke regnet med at den mand der stod der foran mig, skulle være far til mit første barn, mindre end et år efter at vores veje havde krydset hinanden...
Vi mødtes d 13 April 2007 og den 11 Marts 2008 kom min allerdejligste Tulle fisen til verden!
Hun var det smukkeste og det mest fantasiske lille tykke væsen man kunne forestille sig...med langt rødt hår og tonsvis af elastikker og folder jævnt fordelt  over hele hendes lille krop på 4200g!
At der efter 3 år skulle komme endnu en lille "kødklump"
 (Læs: DRENG PÅ 4800g - 10 dage før termin) 
ud af vores kærlighed var jo bare fantastisk!

Men det var kærlighed ved første blik, jeg vidste da vores blikke ramte hinanden at ham der...han var noget helt helt særligt! 
Vi bestilte ikke andet i 2 døgn end at holde i hånd og kigge hinanden i øjenene...
Ja tænk sig vi glemte sgu helt at indtage føde i flere døgn....
Det kan på nogen lyde som en dårlig kliché - MEN DET PASSER!
Min mor troede jeg var ved at udvikle børnesår på hagen, da vi nåede Søndag eftermiddag...hvad hun ikke vidste var at det var skægpest fra verdens smukkeste mand!!

Men at det hele ville gå så stærkt havde jeg ikke regnet med!!

Dennis er min bedste ven, min største og eneste kærlighed og det smukkeste og bedste menneske jeg nogensinde har mødt!
Han gør mig til et bedre menneske og jeg kan på mange måder takke ham for at jeg har valgt at tage kampen op mod det usunde liv...Han er stædigheden selv og med en styrke til at gennemfører ALT hvad han sætter sig for, er han et kæmpe forbillede for mig i denne proces!
Han er et levende bevis på at hvor der er vilje er der en vej!!

Han tror på mig hver eneste step i denne proces...
Han skubber mig i den perioder hvor det hele syntes at være lidt håbløst..
Nok kan jeg blive arrige og tænke " SÅ FLYT DOG UD I SKURET DIN STENALDER TOSSE"
Men inderst inde ved jeg godt at det han rykker i mig...er mirakler!
Med ham ved min side når jeg i mål....
Måske ikke til sommer...
Men en dag så når jeg heeeelt i mål, takket være mig selv og min helt egen stenaldermand!!

Lige lidt aften tænkeri herfra....

Go Nat derude....!!




Ingen kommentarer:

Send en kommentar