lørdag den 29. september 2012

Store vejedag - VELKOMMEN DIG!!!

STORE VEJEDAG MELDER OM
MINUS 1,1 KG
PLUUUUS DET FAKTUM AT...
Jeg var i fitness i går OG jeg fik som jeg nu skal hver 14 dag målt min fedtprocent....
Jeg havde faaaaaame tabt 2 kg flæsk (Læs: FEDT) på de sidste 14 dage...
Så havde jeg dog byttede disse 2 kg flæsk ud med 2 kg macho muskler...
Men der har jeg lært at det er rigtig godt når det er sådan noget der sker...
Det er vist noget fancy pancy halløjsa noget med at musklerne forbrænder bedre end fedt og derfor er det jo bedre med en masse macho muskler end en masse flæske fedt, for så forsvinder flæske fedtet jo bedre og hurtigere!!!
Var det ligeså indviklet som det var oppe i mit hovede???
Jeg er jo desværre løbet ind i en bumbende grusvej her i mit forløb og min mortivation på kostområdet ligger på et meget lille sted!
Men i går var jeg jo også ovre og få lavet et nyt og væsentlig hårdere program end jeg har haft hidtil i centeret...!
Med det nye program kunne jeg da i den grad mærke at jeg lavede noget...
Min elskede Dorthe i fitness world garanterede mig at hvis jeg kørte på med hendes ny anlagte program så skulle det sgu nok rykke igen!
Jeg lovede hende at jeg ville holde fast i den gejst der pt ligger på et svagt sted og komme over dette massive breakdown!
Men til det skal det også lige siges at jeg i den grad blev motiveret af at få lavet det nye mega program, fordi jeg faktisk nu FYSISK kunne mærke at jeg knoklede r**** ud af mormor trusserne!
Jeg har så fyldige macho lår at jeg kunne trække 132,5 kg med mine lårbasser og mit bagparti så man kan sige at det ikke nødvendigvis er såååå skidt at have nogle fyldige power lår!
Jeg er total oppe og køre over de 2 kg flæsk der er røget og at der så ydermere til stor forbavselse også er røget 1,1 kg på vægten er da for vildt!!
Det er den vildeste optur altså!!
Jeg går til weekend med en skøøøøøn følelse i kroppen!
Kære flæske depoter, watch out....!
Jeg lurer lige om hjørnet og NU skal der satme et nyt ryk til på de kilo!!!!
RIGTIG GOD LØRDAG TIL ALLE!
HUUUHAA!!!!


fredag den 28. september 2012

SPINNING ER SATME IKKE FOR SJOV!!!!!

Spinning er satme da ikke for tøsepiger!

GOD DAMN!!

For det første er det jo en hel videnskab at få indstillet den cykel rigtigt..Det er ikke bare op og end med sadlen...nej nej der er også et styr der skal rettes til osv...
Udover det kommer skoene, som i sig selv er et verdensprojekt!
Jeg er LYKKELIG for at jeg havde instruktøren for mig selv!
Så kunne han lige pusle lidt rundt om min cykel og mine sko, som sidder så stift på fusserne at jeg på et tidspunkt ikke kunne mærke min højre fod!

Jeg kunne egentlig meget godt lide den der vekslen der imellem max og middel..
Tror egentlig aldrig jeg har prøvet at presse mig selv så hårdt på den måde før..

Mine skinneben krampede og min respiration nåede på et tidspunkt så voldsomt et max at det var fysisk umuligt for mig at følge med til at trække vejret hurtigt nok!!!

Men hold nu helt kæft hvor var det bare en MEGA fed fornemmelse da jeg 10 min efter timen atter kunne begynde at mærke mine fødder og tæer!
Jeg kom igennem det og jeg er bestemt klar på endnu en time igen!

Jeg har brug for et boost i den rigtige retning og den her time var med til at skubbe lidt til motivationen!
SKØØØØØØØØØØØØØØNT!!!

Jeg kan pt mærke at min gamle livsstil ligger og lurer liiige om hjørnet og jeg skal virkelig holde i hvis jeg skal komme igennem denne krise!
Fed træning er jo ikke heeeeelt nok!!
Men et godt skub i den rigtige retning!!


søndag den 23. september 2012

Store Vejedag...ikke noget at råbe hurra for!

Store vejedag melder om 

STATUS QUE!!

Ikke så meget som et gram er der rykket på vægten...

Tiltrods for en ihærdig indsats i centeret i denne uge så er der ikke sket noget på vægten..
MEN 
Nu skal jeg sige jer hvorfor...
Jeg har fået det skønneste arbejde på et ældrecenter...I love it...
MEN FOR FAEN ALTSÅ...
De får jo kage hver anden time sådan et sted...
I denne uge har jeg haft 5 arbejdsdage...
Onsdag - Lagkage med CHOKOMOUSSE..VÆRS´GO!
Torsdag - Hjemmebagte fedtebrød MY FAVORITE...!
Fredag - Lune kanelsnegle SOM DUFTEDE I HELE BUTIKKEN!
Lørdag - Lækker LÆKKER chokoladekage med et strejf af ORANGE!

COME OOOOOOON!!!!!

Jeg er simpelthen nød til at stramme op!
Men føj hvor er fristelsen stor i de kære hyggestunder...

Jeg har kun 1 arbejdsdag i næste uge og så skal jeg satme lave et ryk på vægten til på Lørdag..
Det har mit selvværd simpelthen brug for!

GAD VIDE HVAD EFTERMIDDAGSKAFFEN STÅR PÅ I DAG!!!!

Man kan ikke vide det!!
Men nu vil jeg tage ud og finde ud af det!

God Søndag!! 


torsdag den 20. september 2012

Upgradering i centeret...Uha UHA!!

Hev mig selv over i centeret i dag...Godt nok ikke pga lyst men mere fordi at jeg vidste med mig selv at jeg ville have meget mere lyst til min grønssagssuppe når jeg kom hjem, end hvis jeg ikke gjorde det...
Samtidig havde jeg også i baghovedet at jeg igen i går blev fristet af en lagkage på arbejdet...det er dælme svært når man arbejder i et fag hvor størstedelen af beboerene er plus 90 og derfor virkelig går all in på kage bordet når de fylder år!!
Denne gang var der et lag af chokolademousse imellem de lækre bløde lagkage bunde...
GOD DAMN! 
Nok har jeg fået ny livsstil men fristelserne som den skal jeg kæmpe med resten af mit liv!!
JEG TOG SGU ET STYKKE!!
NØD DET!!
Lige indtil en af den ældre sagde " Sig mig er du ikke på skrump længere Mette"
ØØøøhh jo det er jeg da selvfølgelig...
SÅ røg den nydelse ligesom lidt..
Men kun skønt de også engagere sig i det!

Men nå med lagkage i blodet og is en forleden aften måtte jeg jo nok hellere hive mig selv derover...
Men ligeså snart jeg trådte ind af døren blev jeg mødt af verdens mest motiverende og dejlige fitness kvinde...

Dorthe Jensen Fitness World Sædding...

Der findes ikke et menneske på denne jord med så meget energi og positivitet i sindet!
HOLD NU HELT FEST!!
"Heeeeej Mette - Hvor er det godt at se dig"
Råbte hun inden jeg overhovedet var kommet ind i centeret!
"Jeg er nød til lige at rose dig for den kæmpe indsats du gør på holdet om Mandagen, hold op hvor du kæmper og det er så fedt at se...AT du så ydermere står forrest er bare endnu mere fantastisk"

(Jamen for fanden sødeste Dorthe alle pladser nede bagved er jo taget kan man sige, så det er ikke ligefrem fordi jeg som sådan har et valg.......)

Jeg gik igang med mit program og kørte det igennem...
Da jeg var færdig kom Dorthe igen og komplimenteret mig for min store indsats..

OG SAGDE....

"Mette når du er oppe på 9 i styrke på cirkelmaskinerne så er det altså tid til at du skal videre til de store maskiner"

SAY WHAAAAAT!!!!

Bliver jeg opgraderet til niveau 2 i muskel maskinerne....!
WUP WUP WUUUUUP!!!

Så i næste uge har jeg både scoret en solo spinning time med centerets bike instruktør og en hel formiddag med selveste Turbo Dorthe....
Jeg må sige at jeg rider på en bølge af skønne kompetente mennesker der i den grad gør deres til at mit projekt lykkes...
JEG ER DEM EVIGT TAKNEMMELIG!!!

Men nå de ældre kan ikke klare en Torsdag aften uden mig så jeg må videre i dagens program!

HUHAAA....

VI SES!!!




lørdag den 15. september 2012

Uuuuuhhhaaa.....Store vejedag....trutfanfare...!!

Store vejedag melder om....

MINUS 1,2 kg

Samlet vægttab på 9 uger

14,9 kg

Jeg vælger at klappe mig selv på skulderen og sige GODT GÅET Fru Wettergren!
Nok mangler du lige 100g men herre gud hvis jeg havde været oppe og tisse i nat havde den nok været der! Eller sådan ca...

Knap 15 kg...det er da super fedt...de Minus 20 kg er lige om hjørnet...
Men nu bliver jeg grådig..
15 kg er det særlig meget???
Ja siger jeg til mig selv....tænk hvis Dennis skulle tabe 15 kg så ville han veje 57 kg så det er da meget...
Mødte en forleden, som har set mig for 6 måneder siden og da hun sagde " Ej sig mig går du ikke og taber dig Mette"....så tænkte jeg wuuup wuuuuup hun kan se det!!!!
Bagefter kom jeg til at tænke på om det måske var fordi hun havde læst mig blog at hun kunne "se" det.... ;-)
Men lige meget med det...hun komplimenteret mig og det var et KÆMPE 
skulderklap!! 

Fra Hvalros til Sæl...Jeg glææææder mig!

Hvis jeg regner lidt på det og er meget optimistisk så kan jeg med et vægttab på 1 kg  i snit, i ugen fra nu og til jul nå op på yderligere 13 kg på minuskontoen..
Alt i alt vil jeg så nå 28 kg på minus kontoen..
Ja Ja vel er det da optimistisk...
Men min elskede far har altid sagt at hvis ikke man har lov at drømme kan man ligeså godt ligge sig i graven...og det har jeg altså ikke tænkt mig! Så jeg drømmer videre om de 13 kg til jul...!

Jeg svæver da igennem min holdtræning på Mandag....
EJ okay nu drømmer jeg vist liiiige rigeligt!
Men jeg glæder mig voldsomt til at komme derover!
Takker Christina for at deltage sammen med mig!!!!!

Kære allesammen...rigtig god Lørdag til jer alle og HUUHA!!!



EN KÆMPE KÆMPE KÆMPE TAK TIL ALLE JER SOM LÆSER MED!!
I DRØMMER IKKE OM HVOR STOR EN HJÆLP DET ER FOR MIG...
ALENE I GÅR BLEV MIN BLOG LÆST OVER 300 GANGE DET HAVDE JEG ALDRIG TURDE TRO PÅ!!!
TUSIND TUSIND TUUUUSIND TAK!!
I HAR KÆMPE DEL I AT JEG NÅR MIT MÅL!!!

fredag den 14. september 2012

Før og efter billeder er jo et must og jeg faldt liiiige over de her to!!




Før/Efter billeder får ALTID en til at have det godt med sig selv!




Anno 2008



Anno 2012


Det er altid sådan med sådan en proces her at man ikke selv kan se det undervejs!
Men når man ligesom får sat billede på så kan man da i den grad se forskel...
Jeg ved ikke hvad jeg ligner med den røde krudtpermanent!
Men jeg syntes vel selv at jeg var VÆLDIG VÆLDIG smart...
Total tabt i 80érne...

Nå i morgen er der store vejedag og jeg hååååber på resultater...1,3 på minus kontoen får mig op på det stort minus på hele 15 kg!
Men lad os nu vente og se hvad der sker...
Man kan ikke vide det!

Fortsættelse følger i morgen.... :-)




onsdag den 12. september 2012

Kan de ikke bare blive nede bag væggen de der muskelidioter!!!

Havde en rigtig træls oplevelse i centeret i dag....
Det er sådan at centeret er "opdelt" således at de freaks inkl min mand der ønsker at pumpe sine maskuline muskler helt hysterisk, ikke nødvendigvis behøver at bevæge sig op i min og alle de andre tykkes ende...
Det var der dog et FJOLS der havde gjort i dag, udelukkende for at blive set på og liiiige vise sin STEOIDE krop frem...Ja undskyld den noget hysertiske tone!
Men jeg er simpelthen så gal i låget...
Lang historie kort...
Dennis købte på et tidspunkt noget protein halløj et sted på nettet der hedder Bodystore!
I den sammenhæng fik han en drikkedunk med som jeg så valgte at tage med i centeret, ganske enkelt fordi der kan være vand i den, og sgu ikke fordi der står BODYSTORE på den!
Fjolset havde fået sig installeret på en eller anden maskine der skulle pumpe hans overarme..
Ved siden af mig på en af de andre maskiner sad der en meget slank og veltrænet ung kvinde..
Jeg kunne da godt fornemme at han havde udset sig hendes bagdel som fokus under hans træning!
Han pustede og gjorde ved og sys selv han var en satans karl!!
Rejste sig flere gange op og gik lidt omkring maskinen i håbet om at hun skulle se ham!
Men hun var da pisse ligeglad - ikke nok med at han var halvgammel men han var også GRIM!
Jeg kunne med det samme mærke på mig selv at jeg var usikker...jeg kunne slet ikke samle mig om det jeg skulle...gudskelov havde jeg på dette tidspunkt både været på løbebåndet og cyklen og havde nu vovet mig ud midt på gulvet - ud af min safety zone!
Så råbte han tværs over cirkelmaskinerne til hende "Du skal ikke bruge maskinen på den måde, ja kun hvis du vil være tyndere og det vil du da ikke" alt imens han blinkede med sit halvdøde øje!
Hun smilte venligt til ham og fortsatte sin træning, så fik han øje på budda her og JA lige der følte jeg mig kraftedme som BUDDA!
Spottede min vandflaske og råbte "Du ligner da ikke ligefrem en der handler sådan et sted" og syntes selv han var væææældig sjov!! Hvortil jeg meget kontant fik svaret...
 "NEJ MEN DET GØR DU DA"...
Jeg blev så ked af det og gal at jeg rejste mig og gik...
Det er første gang jeg har haft sådan en oplevelse over i det center, det er nemlig et meget rart sted at komme...med virkelige dejlige og hjælpsomme folk!
Men der kunne jeg mærke at jeg følte mig udstillet, hvilket gjorde mig vildt ked af det!
Det er episoder som denne der gør at folk som mig ikke kommer igen...
Ja altså det har jeg så alligevel tænkt mig at gøre, men forstå mig ret!!
Mange overvægtige bliver væk fra træningscentrene for at undgå oplevelser som denne...og på nogle kan det måske lyde som om jeg overreagere!
Men for mig var det bare en virkelig træls oplevelse at få med i bagagen!!
Min dag er ødelagt og humøret og gejsten er helt i sænk!
Lige der kunne jeg ikke vende den til "Nu skal jeg fandme vise dig din nar"...
Jeg skal snart på arbejde hvilket er godt nok!
Så får jeg da tankerne på noget andet!
Ja lige et suuuuurt opstød fra mig!!!
God dag!!


mandag den 10. september 2012

Nyt arbejde udskyder Store VejeDag...!!

STORE VEJEDAG I LØRDAGS MELDER OM

PLUS 100g

JA for nogle kan det måske lyde som det bare ingenting, det gør det ihvertfald for mig...
Det rørte mig ikk det mindste i Lørdags da vægten meldte om et plus på 100g...
Jeg er netop startet op på nyt arbejde i sidste uge og må sige at mit overskud og mit fokus har været tilegnet dette projekt...Dog er jeg jo selvfølgelig startet op i fitness til stor frustration for min krop...Det har taget mig en hel uge at komme mig over første hold præstation sidste Mandag...
For hunde da hvor har jeg været øm...flere aftener i træk, måtte Dennis trille mig ind i seng!!
Ikke skide smart når man gerne vil virke lidt overskudscool overfor de andre på jobbet..

Jeg er bare super glad for ikke at have taget mere på og valgte dog i samme ombæring at måle bongobabser, det man kalder talje, ja ikke at jeg som sådan har nogen, og så bagpatiet.
Det havde jeg nemmerlig været så snu at gøre tilbage d 20/8...

Bongo Babserne meldte om et MINUS på 3 cm
Taljen eller mangel på samme meldte om MINUS 5 cm
Bagpartiet meldte ligeledes om MINUS 5 cm

Jeg er væææældig godt tilfreds med det og i kølvandet af at jeg i Torsdags valgte at få målt min fedtprocent i træningscenteret havde jeg brug for liiiidt optur...

Er I klar til resultatet....

FEDTPROCENT på 53% 

HOLDNUHELTKÆFTNUSTOPPERDUSINDSSYGEFITNESSKVINDESOMMÅLTEDEN!!

53% af min krop er fedt....ej nej nej nej nej nej...det er da lige til at græde over...ja ved sgu snart ikke om jeg skal græde af grin eller sorg over herlighederne...
SÅ står Dennis der og siger "Jamen Skat du er jo godt på vej"  
JA JA Mr Fitness hotass der med en fedtprocent på 12% er i krise over at det den ikke er nede omkring de 10%
Jeg vidste ikke om jeg skulle hænge mig ude i æbletræet i haven eller om jeg bare skulle købe en pose ostepops for at hæve den til 54%...
Da jeg hverken kunne få min ømme krop op i æbletræet 
eller 
umiddelbart havde nogle kontanter valgte jeg at spadsere en tur på løbebåndet!

Men nå forhåbentlig melder den om 50% næste gang!

HUHAA!

Eller noget... :-)

mandag den 3. september 2012

Fitness World....Av Go Dav!!!!!



Så kom dagen jeg længe har frygtet...
Dagen hvor jeg skulle se fitness centeret i øjnene igen...
Med bankende hjerte, lettere hyperventillerende svingede jeg Forden ind på parkeringspladsen, blot for at erfarer at der var omkring 70 andre der har fået samme ide sådan en Mandag formiddag!
Det var så der jeg for alvor begyndte at hyperventilere og befandt mig på grænsen af et angstanfald.
Heldigvis havde jeg aftalt at mødes med to fantastiske tøser, som dette tidspunkt allerede befandt sig indenfor i dette kaos af super stramme fitness freaks!!
Med vaklende bentøj nærmede jeg mig døren til centreret, på dette tidspunkt med fråde om munden og på grænsen af afgrunden..
Sikke et KAOS der mødte mig...der var jo for faen mennesker over alt!
Pensionister OVER ALT!
Kortet blev aktiveret og jeg mødte instruktøren som jeg kender i forvejen...
Så nu skulle jeg være klar til en time i helvede!!
I træningssalen ventede et mekka af kvinder...vi lå som sild i en tønde omgivet af diverse vældig smarte redskaber, der skulle vise sig at blive et sand smerte helvede!
Kom egentlig godt fra start og var med på det hele...
Ja for en kort stund overvejede jeg da lige at nappe en halv time på cykel bagefter..

JEG BLEV KLOGERE!!
Som timen skred frem blev det mere og mere smertefuldt..
Det eneste positive var at øvelserne krævede så meget koncentration at jeg glemte alt om de resterende kvinder omkring mig!
Jeg led...hold nu helt kæft hvor jeg led...
Jeg opdagede muskelgrupper i min krop som jeg ikke anede jeg havde!
 Da vi var omkring 40 min inde i timen begyndte rummet at sejle en anelse omkring mig!
Instruktøren kiggede meget forskrækket ned på mig og råbte...
 "METTE ER DU OKAY?????"
"Øøøøh ja ja jeg er bare ved at dø, ingen problem søde Dorthe"
Da vi nåede de 60 min, var jeg næsten ikke i stand til at rejse mig fra gulvet..
Jeg forstod for første gang nogensinde hvad Dennis mener når han siger at man træner til man brækker sig....at det så skulle være SUPER fedt kan jeg ikke på nuværende tidspunkt sætte mig ind i!
Mine ben sitrede, mine øjne flakkede og mine røvballer gjorde NAS!
Men jeg kom igennem det og efter lidt god frokost og en masse vand er jeg nu tilbage i min normale sindstilsstand!
Stolt og glad for at jeg nu er på den anden side af døren til fitnesscentret...!
Et skridt nærmere på de dyreprintet trusser!
HUUHAA!!!
Mere død end levende!!!!


lørdag den 1. september 2012

STORE VEJEDAG - Det er da liiiiige før jeg er ved at blive rigtig tynd...!!

Store vejedag bydes hjertelig velkommen i denne uge med et "beskedent"

MINUS 1,6 kg

Samlet vægttab på 6 uger er 
13,7 kg

Det er slet ikke lige til at forstå at vi faktisk taler om så skønt et resultat i denne uge.
Det har bestemt ikke været en "god" uge....
Vægten mener så noget andet og jeg har været oppe og nede af den 6 gange her til morgen men den vil ikke give sig...den siger altså at uanset om jeg vil det eller ej så har jeg tabt 
1,6 kg 
Jeg har sågar haft Dennis oppe og nede af den vægt for at se om det virkeligheden handler om at den er ved at stå af????
MEN 
Niksen Biksen Fru Wettergren den er dælen dynme god nok og meget kan man sige, men i denne uge er det ikke heeeeelt fortjent for jeg skal lige love for at jeg har trådt ved siden af...HELE ugen...
Tror måske at jeg selv føler det værre end det egentlig er...
Jeg mellemvejede mig i Torsdags for ligesom at være forberedt på det PLUS 2 kg jeg forventede der ville være i dag, men allerede der kunne jeg godt se at hooold da op det går den modsatte vej end forventet..det går ned af...!

YYYIIIHHIIIIINBBBIIIYYYEAAH!!

Måske er det min underbevidst der i virkeligheden så småt er begyndt at styre mig og mine spisevaner...
Tror efterhånden at den sunde del er blevet så stor en del af mig at jeg helt automatisk spiser mindre og sundere end jeg gjorde før i tiden og til trods for kager og is i denne uge så er der jo resultater af den store slags! 

På Mandag starter jeg i fitness...I tror det er løgn men jeg starter ud med HOLD træning!
Har en veninde som har lokket mig med på hold fra dag et og med hende ved min side og med det faktum at jeg kender instruktøren rigtig godt, så regner jeg på forhånd med en succes oplevelse...
Jeg lover at smide billeder ind fra første træningsdag, så der ikke er nogen tvivl om at Miss HotAss Wettergren klarede skærene med bravour eller ihvertfald klarede dem med oprejst pande!
Uuuhha tanken om at jeg skal ligge og trille rundt på en bold giver mig dog en smuuuule præstationsansigt her i min sofa iført min elskede hjemmedragt!!

Men nå, hvor der er vilje er der en vej!!

Dagen i dag står på familie hygge og i aften skal jeg spise og hygge med et par gode veninder og det glæder jeg mig hammer til!!

Vi snakkes ved og HUUHAA til alle derude!!

GOD LØRDAG!