Så var det tid til den første kontrol..!!!

Så var det blevet tid til den første kontrol på sygehuset..

JEG BLEV GODKENDT!

Med et vægttab på MINUS ca 14 kg siden operationen kunne det ikke være bedre...Gennemsnittet for kvinder der er opereret har et vægttab på ca 5-6 kg på den første måned!

Når jeg tænker på hvor meget tid jeg har brugt i den afdeling henover sommeren...så var det faktisk helt hyggeligt at komme ind til den dejlige søde Merete (Min diætist)
Vi kunne i fællesskab konstatere, at det jeg havde gang i var helt fantastisk!
Hun var dog ikke tilfreds med mit kcal indtag...ligger langt de fleste dage på omkring 700 kcal og det er ganske enkelt ikke godt nok...så der skal strammes op...med et blodsukker der ligger og roder nede under 3 er det simpelthen for farligt og jeg er nød til at gøre noget for at få rettet op det!
Det gør også at jeg ikke kan starte op på arbejde i denne uge som ellers planlagt, så det er i første omgang skubbet 14 dage frem og formentlig mere...men det må vi tage til den tid!
De mener det er for risikabelt at starte op når jeg ikke er mere stabil...men samtidig er de også sikre på at det nok skal rette sig ind med tiden!

Hele mit liv har jeg kæmpet med Du skal ikke gå og små spise hele tiden Mette! Men nu SKAL jeg så gå og spise "hele" tiden...eller ihvertfald minumum 6 gange om dagen og i følge sygehuset gerne 7-8 gange....den er fandme svær at vænne sig til...Men jeg kæmper videre...jeg bliver jo på et tidspunkt ligeså rutineret i at være GBér som i at være "tykke Mette"...!
Det har trods alt taget mig 31 år at lære kunsten at blive tyk...så jeg skal vist ikke klage over at jeg ikke kan finde ud af være sunde Mette efter blot 4 1/2 uge....det skal nok komme!

Er I klar over hvor svært det kan være, at være et menneske som hele sit liv har trøstet sig med lidt sødt hvis man havde lidt ondt af sig selv og så pludselig ikke kan længere..så skal man pludselig til at forholde sig til tingene og tankerne...jøsses et projekt!
Men altså det er jo sådan livet er nu og jeg kan ikke gøre andet end at fortsætte fremad...!
Det kan på de kedelige dage godt være lidt hårdt...særligt med Dennis på Nordsøen og trætte Mandags børn!
Men ak oh ve....jeg overlever sgi nok!
Mon ik....!