Status efter 1 uge!

På mirakuløs vis har jeg nu overlevet første uge i mit nye liv som GB´er..

Det er egentlig gået over alt forventning.

Jeg er efter en uge på flydende kost ved at kaste op bare ved tanken om drikke skyr og protein drik og variationen imellem karrysuppe og tomatsuppe er også ligesom ved at være liiidt for trivielt..

Men når det så er sagt ja så må jeg jo bare konstatere at det virker....!

Sådan starter hver eneste morgen - fantaserer om havregrød

 Vægt status efter første uge....

MINUS 8,5 kg!

SÅDAN DER!

Det er helt urealistisk og jeg stepper op og ned af vægten fordi jeg ikke kan forstå at det virkelig kan passe at jeg har tabt mig sådan helt i virkeligheden.

Men nu har jeg så besluttet at veje dagen bliver om Onsdagen så jeg uge for uge kan se hvordan det skrider fremad...

Med hønserøvs mund fordi det ser smart ud ser jeg sådan set meget frisk ud af en "ny opereret"

Jeg kan jo allerede nu passe bukser jeg ikke har kunne passe i 100 år...

 Det er så vildt og jeg er allerede nu gået i tænkeboks på hvad min lille treat skal være når jeg kommer ned på et tocifret tal på vægten... 

Normalt ville jeg sgu fejre det med en otehello lagkage når jeg opnår så voldsomme resultater meeeen jeg tror sgu jeg vil flotte mig og købe noget lidt større denne gang...

Muligvis den danefæ jakke jeg har drømt om i så lang tid efterhånden.

Men nå hvorom alting er så bliver jeg mindre dag for dag og jeg er stadig meget glad for min beslutning.

Mine abstinenser er blevet bedre og det er nu langt fra hver dag jeg føler jeg bør trøste mig med MAD!

Men hey Fru W du har sat dig selv i skat mat og kan ikke gøre fra eller til såååå tjaaaa...

Tør´ øjenene og tag dig sammen!

 

 

Så er vi på den anden side...!

Så folkens...

Så er vi på den anden side af operationen som jeg da lige skal love for jeg havde frygtet...

Men jeg sov sgu fra det hele så piece of cake...

Det tænker jeg ikke at den søde sygeplejerske på opvågningen tænkte da Fru W ankom!

Jeg er ikke kendt for at lide i stilhed...generelt er jeg bare en kvinde der fylder meget i rummet på alle tænkelige måder...det var også tilfældet på opvågningen....

Tilbage til starten på dagen...

Min skønne veninde Vibeke kom og hentede mit skælvende jeg klokken MEGET tidlig...

Jeg tror egentlig ikke at jeg på det tidspunkt var sådan helt klar over hvad det lige var jeg var gået ind til denne mørke kolde Oktober morgen.

Ankomst på afdelingen og møde med den med patient jeg vidste jeg skulle opereres sammen med og så faldt der ligesom en ro på nerverne...

Lige indtil..

Jeg efterlod Vibeke i tårer på afdelingen, den kære kvinde var så lykkelig over min fremtid at hun måtte græde...Jeg delte på INGEN måde hendes glæde!

Der sad jeg så og svingede med benene udover kanten på sengen midt på OP gangen og tænkte..

F*U*C*K

Narkosesygeplejersken kom ud og hilste på og det eneste jeg tænkte var, jeg dropper det!

Hun var så på ingen måder enig med mig og jeg overgav mig til hende og den søde narkoselæge Frank...ja han var en meget rolig mand den kære Frank, så jeg tænkte..

 "Hey han kan sgu da bare det der ham dersens Frank...det kører derudaf det her"

1 2 3 

Op på lejet med mig og så gik jeg for alvor i panik...

"GUD KAN DE OVERHOVEDET BEDØVE EN SÅ TYK SOM MIG"

"HVAD HVIS JEG ALDRIG VÅGNER IGEN"

"FUCK NU ER DET NU"

"HJÆÆÆÆLP MIG UD HERFRA"

"AV FOR FANDEN FRANK DET GJORDE SATME NAS DET DER"

"WOOOOW JEG ER SKÆV"

"GO NAT OG TAK FOR DENNE GANG"

Det næste jeg husker er at jeg mildest talt kravler rundt i min seng på opvågningen imens jeg brøler som en vild løve i brunst...

"AARRRRÅÅH AAARRRÅÅÅH"

"NU SYS JEG FAKTISK GODT I KUNNE SE AT KOMME IGANG MED DEN OP"

"AAAARRÅÅH"

"JEG SKAL KASTE OP ÅÅÅÅH JEG KASTER OP NU"

B*A*N*G

Hovedet smasket ned i brækbakken og så kom svedturen som var jeg på vej i den hårdeste fase af overgangsalderen....

Imens jeg fortsat brøler som en gal løve MEGET HØJT begynder jeg nu at flå mit tøj af..

Sygeplejersken forsøger at dæmpe mig og forklare mig at jeg altså ikke kan ligge der uden tøj da der jo er mange andre patienter i afdelingen...

På det tidspunkt i min morfin/narkose rus jeg er for at sige det mildt PISSE LIGEGLAD med blufærdighed og med patienter...

Det lykkes hende dog med en voldsom snilde at få tilkaldt Frank og få mig bloppet ud på endnu mere morfin..Det næste jeg husker er at jeg forsøger at sidde på sengekanten men også dette ender med et ansigt smasket ned i en brækbakke og så tilbage på afdelingen med Fru W.

Derfra husker jeg fortsat kun dagen i brudstykker og mine første gæster kan jeg kun svagt erindre..men jeg er meget taknemlig for deres besøg og omsorg...

Jeg sov og sov og sov hele dagen lang...

Hvilket resulterede i at jeg da natten kom gik og gik og gik...

Jeg havde ondt i hele kroppen af luft og ja AV!

Dagen derpå var ikke meget bedre...

Torsdag nåede jeg at tænke mange gange...

"FUCK JEG HADER MIN LORTE BESLUTNING"

Men jeg kom hjem og Merle græd som pisket...

"MOR JEG TROEDE DU VAR TYND OG FRISK"

Øøøh nej lille skat...

Mor er tyk og træt!

MEGET TYK OG TRÆT!

Men BOM Fredag morgen var narkosen og morfinen ude af mit system og jeg var flyvende.

Havde det godt og var ude og få luft og så havde jeg mod på mit nye liv.

Der gik det for alvor op for mig at der er en kæmpe forskel på at føle sult og på at have lyst.

Jeg havde lyst til pizza, slik og pepperoni..

Det er jo skørt!

Men når man som jeg er vant til at have følelsen af at være overmæt døgnet rundt, så føler man et kæmpe tomrum når man bare føler INGENTING...

Jeg var ikke sulten og jeg var ikke proppet jeg var bare veltilpas!

Hmmm.....

Men mit misbrug SKREG på et fix!

Det er ikke blevet mindre weekenden over...

Men jeg tror på det er en fase jeg skal igennem og jeg ved at det bliver fantastisk!

Så vil jeg bare lige indskyde en bemærkning her på falderebet 

MINUS 6 KG SIDEN ONSDAG!

Ja så er det sagt,....!

Når den ene er længere end den anden....

 

 

Det er ganske klart for enhver at når man har været...lad os bare kalde det erotisk buttet i så mange år som jeg har....så former kroppen sig ligesom efter det...eller rettere den bliver ligesom "længere" med tiden...Du kan måske ikke lige se det for dig....

 

Okay hør her...

 

Jeg har læst flere af de der "Se hvor trist og tyk jeg var engang" artikler i diverse ugeblade..

Forstår ikke hvorfor folk altid skal vælge det billede hvor de lige er væltet ud af sengen og endnu ikke har fået hejst pattøjet op i acceptabel højde, som før billede?

Forstår det simpelthen ikke...men nå man må jo give dem kredit for at prøve at være den absolut mest triste i velour og leverpostejs overtræk!

At de så efterfølgende ALTID ender med en "FRISK" frisure i en rap kort klip...ja det forstår jeg sgu hellere ikke helt konceptet i, men nå det skal jeg jo ikke blande mig i.

 

Nu til sagen....Dennis mente at det var en nødvendighed at lave sådan nogle før billeder...tildeles er jeg da enig det er jeg da...men da han tilførte detaljen...

 

"Skat vi gør det sgu natural"

 

Der må jeg sige at jeg tænkte...aaaarrrrrj!

Iført min allerhelligste hjemmedragt alligevel...

Han insisterede og ja jeg overgav mig til hans små perverterede ideer og smed kludene...

 

Der stod jeg så...som gud har skabt mig til frit skue for alle hundeejere på stisystemet bag hækken og flashede hver en hud lap på min knap så flatterende krop.

Tjaaaa tænkte jeg...hvis jeg stritter lidt med forpartiet så bliver det nok mere interessant for dem der måtte være ude at lufte vovse på denne tid af døgnet....

 

Dennis klipsede løs og sys baaaaaare det var et godt resultat....

 

"Dem bliver vi sgu glade for vi tog skat"

 

Sys dog det ville være på sin plads hvis jeg godkendte dem...

 

JØSSES KRISTUS!!!!

 

Hvor mange mennesker på min størrelse har nogensinde taget billeder af sig selv ganske natural og efterfølgende valgt at nærstudere dem??????

Ja nu har jeg og jeg må sige jeg var i chok...

 

MIN ENE BABS ER MINIMUM 20 CM LÆNGERE END DEN ANDEN!!!!

 

Hvad gir´ I....

 

Det har jeg ved gud aldrig bemærket...

Jeg måtte da lige sætte mig ned og sunde mig...

De satans unger tænkte jeg ved mig selv...De kunne satme godt have bappet lige meget på dem begge

Dennis mener så ikke at det har noget som helst med det at gøre!

Jeg vælger at blive i den tro og begynde at spare op til et nyt sæt!

Nu er det næsten som om jeg kan mærke det tynger mere i den ene side af kroppen end den anden...

 

Var jeg ikke blevet opmærksom på at det her ikke gik i længden ja så blev jeg det da der....!

 

God Lørdag!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 



Store forandring på vej!!

 

 

Velkommen tilbage venner...!

 

Der venter noget stort forude....mit liv har taget eller tager en drastisk ændring om ikke ret længe og jeg er mere klar end nogensinde før....!!

 

 

For at starte helt ved begyndelsen....

 

Til læsere som ikke tidligere har været omkring min lille hygge blog, så forsøgte jeg for nogle år siden at gå fra hval til sæl...altså jeg smed omkring 30 kg på egen hånd...Sådan bum!

Der skete bare uheldigvis det for mig...som sker for alle mennesker med et massivt misbrug af den ene eller den anden slags...i mit tilfælde et massivt sukkermisbrug...at da livet blev lidt hårdt og hverdagen overtog magten, så røg jeg tilbage i mit misbrug....altså jeg tog næsten alle 30 kg på igen....

Dog ikke helt...nåede at tage de 27 kg på igen inden jeg stoppede op og tog en stor beslutning

 

En Januar aften i år blev min højt elskede far alvorligt syg og kom på intensiv...vi vidste på det tidspunkt ikke om han ville overleve..

Min far har igennem mange år haft diabetes og har i den forbindelse fået rigtig dårlige nyrer...

Min far kom i dialyse og kom sig heldigvis rigtig godt med tiden...

Nu er han fast i dialyse 3 gange om ugen har på egen hånd tabt sig 40 kg og har det bedre end han har haft det i mange år...

 

Men dette var for mig et wakeup call...

 

Jeg blev pludselig mindet om hvor vigtigt livet er for mig...

Hvor ulykkelig min familie ville være hvis jeg en dag blevet revet herfra fordi jeg ikke stoppede op i tide og tog mig selv og mit liv alvorligt!

 

Jeg har truffet nogle rigtig dumme valg igennem livet JA!

Jeg har trøstet mig med mad....JA!

Jeg har igennem mange år haft et misbrug af sukker....JA!

Fortryder jeg det....JA!

Er jeg klar til at ændre det.....JA!

Har jeg bevist at jeg kan selv....JA!

Ved jeg hvad der skal til....JA!

Har jeg brug for hjælp....JA!

 

Godt så langt så godt....!

 

Kan jeg holde et varigt vægttab på den lange bane....NEJ!

 

Derfor har jeg taget en stor beslutning som får store konsekvenser for mig selv og min familie resten af mit liv...

 

Jeg er på vej til at blive en af de dersens GB´er...

Hvad søren er en GB´er....?

Jo ser I...

En Gastric Bypass patient!

 

Jeg skal på Onsdag have en Gastric Bypass operation..

En beslutning jeg ALDRIG troede jeg ville ende med at tage....

Men som jeg skrev tidligere er dette min eneste vej ud af mit misbrug!

 

Jeg tog beslutningen i kølvandet på min fars indlæggelse...summede rundt om den i længe - egentlig også før min far blev syg, men absolut ikke en beslutning jeg var klar til at tage...

Gik til min egen læge lige før påske og så startede processen...

"Du skal tabe dig 8% af din nuværende vægt"..

 

WOW tænkte jeg....12,4 kg...det klarer jeg sgu aldrig...

 

Men det gjorde jeg og mere til...

Nu har jeg tabt 14,5 kg og er klar til operation.

 

Jer som har læst med tidligere ved jeg har haft en meget klar holdning til denne slags operationer og jeg er som bekendt meget klar i spyttet omkring mine holdninger til tingene og min holdning til GB operationer var ikke en undtagelse!

Men man har for faen vel lov til at ændre mening...

Man kan vel i livet opleve nogle ting der gør at man bliver nød til at se livet fra en anden vinkel...?

Hvem skal egentlig også gøre sig til dommer for de valg jeg træffer i mit liv?

Øøøøh mig bekendt...INGEN ANDRE END MIG SELV!

 

Når det er sagt, så er jeg stort set kun blevet mødt med positivitet og glade tilkendegivelser!

 

Mange af de GB folk jeg har talt med skammer sig over deres beslutning og synes at det er lidt flovt...

Det ser jeg så absolut ingen grund til!

Jeg har derimod den holdning at kan jeg via min blog og ved at stå ved det valg jeg har taget være med til at motivere og belyse den her mulighed for andre, som mig selv - der igennem mange år har truffet forkerte valg...så gør jeg det med glæde!

 

Kommer jeg nogensinde til at gøre mig til dommer for andre overvægtige...NEJ!

Hvert menneske skal være klar til at lave de forandringer der skal til for at de får en sundere liv...

At vi ikke alle sammen når dertil på samme tid...tjaaa...det vel helt okay er det ik?

Forstår jeg dem som ikke er der....JA!

Var min far ikke blevet syg....havde jeg så truffet denne beslutning? Formentlig ikke...

Men livet ville at det var sådan det var og det har jeg valgt at bruge konstruktivt!

 

Så kære venner.....Nu er jeg tilbage og denne gang kommer I til at følge mit forløb tæt!

Jeg vil dele hver en lille ting med jer og I kan godt begynde at glæde jer...

 

FRU W ER TILBAGE!

 

FOR TYK TIL VILA......TJAAAAA IKKE RET MEGET LÆNGERE!